Service
Tlf.: 70 10 22 10 eller e-mail: service@reno.dk

Åndemiddelluftsanalyse D. 5.1 og kvalitetsanalyse ISO 8573-1

Hvad er der egentlig i trykluft ud over trykluft?

Trykluft anvendes i stort set alle produktionsvirksomheder og til mange formål. Trykluft driver f.eks. trykluftsværktøj, malesprøjter, cylindre og ventiler. Den samme trykluft anvendes også til åndemiddelluft - dvs. som beskyttende værn mod skadelige stoffer.

Men da trykluften kan indeholde partikler, olie, skadelige gasser, bakterier og skimmel, er det vigtigt at sikre, at trykluften er ren nok til anvendelse som åndemiddelluft. Derfor tilbyder RENO at udføre kvalitetstest af trykluften, hvilket giver virksomheden og brugeren en endegyldig dokumentation for trykluftens kvalitet.

Derudover udfører RENO også kvalitetsanalyse af trykluft hos virksomheder, der internt har højere kvalitetskrav til trykluften.

RENO er certificeret til at foretage både analyse af åndemiddelluft i henhold til AT-vejledning D.5.1 og kvalitetsanalyse i henhold til ISO 8573-1. Det betyder, at vores udstyr er godkendt til formålet, ligesom vores trykluftsagkyndige serviceteknikere er uddannede til at udføre netop disse typer af kvalitetstests. Analyserne foretages endvidere i samarbejde med et anerkendt analyselaboratorium. 

Kontakt vores serviceafdeling for yderligere information eller et uforpligtende tilbud på telefon 70 10 22 10 eller på service@reno.dk.