Industri
Tlf.: 70 10 22 10 eller e-mail: industri@reno.dk

Case: Kundetilpasset containerløsning for Gardit

case-billeder/gardit-billede-case_16x9.jpg

 

Containerløsning sikrer luft på stedet

Gardit er en virksomhed med speciale i overfladebehandling af stål- og betonkonstruktioner. Virksomheden er dansk, men består af mobile teams, der rykker ud, hvor opgaverne er – mange steder i verden.

For at kunne løse de forskellige opgaver er det dog vigtigt, at virksomhedens specialister har trykluft til rådighed - hvor end de er.

Containere sikrer mobilitet og fleksibilitet
Derfor udviklede RENO i 2014 en trykluftløsning, der imødegår dette specielle behov – nemlig et trykluftanlæg indbygget i en 20 fods skibscontainer. Containeren er designet således, at den kan transporteres i en sættevogn og via skibstransport. Dermed er det muligt at tage trykluften med, hvor den skal bruges.

Vi har leveret i alt 7 stk. - komplet med ventilation, kuvertfiltre til indsugningsluft og eltavle. Hver installation leverer en samlet luftmængde på 124 m3/min. 10 bar - svarende til 650 kW inkl. efterbehandlingsudstyr. Installationerne er derudover monteret med et panel, der kan forsynes med 16, 32 og 63 Amp., CEE-stik med forskellige trykluftsudtag (3", 2" og 1") samt udtag til åndemiddelluft i henhold til AT D.5.1.

Opbygning tager hensyn til miljø
Containerne er miljømæssigt korrekt opbygget - både med henblik på et meget lavt støjniveau samt indvendig spildbakke, der kan opsamle eventuelle spild fra dræn. Ydermere er trykluftenhederne frekvensregulerede. Det betyder, at de ved opstart har et så lavt strømforbrug som muligt, hvormed der kan spares energi.